tirsdag den 26. december 2017

De sorte tanker, der sniger sig ind

Er utilpas og har lidt kvalme. Men jeg er ikke gravid. Måske har jeg spist noget dårligt. Uf! Håber ikke det tager til eller at Spiloppen også får det..

Jeg tager mig selv i at finde ægløsningsberegnere på nettet uden at rette mig efter dem, læse tråde om fertilitetsbehandling og bruge mere og mere tid på at tænke på at være gravid. Som jeg har skrevet før, så er jeg bange for at kaste mig rigtig ud i kampen om at blive gravid igen, fordi jeg er bange for at skulle en lang kamp i gennem igen. En hård og uoverskulig kamp. Jeg kan ikke helt se realiteterne i øjnene. Men det kommer tættere og tættere på.
Jeg kan mærke det, når andre annoncerer deres graviditet. Jeg bliver en smule jaloux. Selvom jeg ikke rigtig orker at være gravid lige nu. Al den træthed, dårligdom og opkast. Men jeg bliver jaloux fordi, at hvis jeg var gravid - så ville det betyde, at jeg kunne blive gravid igen, at jeg (vi) ikke skulle en kæmpe lang kamp i gennem igen og at jeg ikke ville være super gammel før jeg blev mor til barn nummer 2.

Det at være mor udfordrer mig stadig maximalt flere gange om ugen, men det er også det allerbedste jeg ved. Jeg elsker min søn mere og mere for hver dag, der går. Jeg nyder, at vi "kun" har ham nu, men jeg ønsker også, at han skal have en lillebror eller lillesøster.

Flere har sagt til mig, bare vent, Stine, anden gang går det hurtigt. De mennesker ved bare ikke, at manden og jeg næsten ikke har beskyttet os siden jeg fødte Spiloppen. Godt har vi ikke timet vores sex og i nogle perioder har vi bestemt ikke haft sex ofte nok. Men stadig. Jeg bør selvfølgelig også tabe mig igen og spise mere KISS-kost-agtigt. Min mand er sikker på, at det vil gøre udslaget, når det er.. Hm.. Jeg har heller ikke travlt endnu - hvis bare jeg kunne være garanteret en positiv graviditetstest engang til sommer. Se dét ville være fucking fedt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar