fredag den 27. januar 2017

Tid til bare mig, say what!?



Spiloppen aka Lillemanden har denne uge faldet i søvn i virkelig god tid og jeg har faktisk haft en del aften. Samtidig er jeg ikke frygteligt bagud med alt muligt på arbejdet, så jeg har været i en situation, hvor jeg ikke rigtig har kunne finde ud af, hvad jeg skulle begive mig til. Så skørt. Hvad var det lige jeg plejede at bruge min tid på før Spiloppen kom til?

Det er rigtig dejligt med noget Stine-tid. Det har der ikke været meget af i lang tid. Samtidig kæmper jeg også stadig lidt med at finde mig selv igen efter jeg er blevet mor. Jeg burde helt klart bruge noget af tiden på at træne. Det har jeg ikke gjort rigtig efter jeg begyndte at arbejde igen. Har hverken haft overskud eller lyst til det. Håber jeg kan finde begge dele frem i takt med at dagene bliver længere. Men det ville også være lækkert, hvis jeg begyndte at bruge min kreativitet mere igen. Om ikke andet, skal jeg vel ha' fixet et fastalavnskostume sammen til Spiloppen. Og det er jo allerede inden længe. Hmmm..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar