tirsdag den 5. juli 2016

Tirsdagstanker

Om én uge (1!) skal jeg tilbage på job. Sindssygt. Hvor blev tiden af!? Tænk, at jeg ikke har været på arbejde i snart 10 måneder og tænk, at jeg har været mor i snart 9 måneder. Det er for vildt.

Jeg er blevet mere hårdfør og erfaren på visse områder af moder-rollen, men føler mig også meget ny på andre områder. Og mere sårbar. Pisse irriterende. Og så er der søvnmanglen. Hvordan skal det gå med den, når jeg starter på job igen? Lillemanden sover nemlig ikke i gennem. Han har ellers lige haft en god periode, hvor jeg ammede ham mens han sov ved 23-tiden og han så først vågnede igen omkring kl 4. Og derefter igen kl 7. SÅ lækkert. Meeeen de sidste to nætter har der været flere opvågninger igen. Med mere gråd. Tror han drømmer. Nu prøver vi at bytte plads i sengen, så min mand ligger tættest på lillemanden. Så må vi se hvordan det går. Åh, jeg ville elske at sove lidt flere timer i træk.

Er lidt bange for at tude på wc'et på jobbet. Fordi jeg savner lillemanden. Og fordi jeg ikke kan overskue kaosset på jobbet. Er også lidt bekymret for hvordan det bliver med mine mælkefyldte bryster... Og sidst, men ikke mindst, er jeg lidt bekymret for min trøste-spisning. Kommer jeg til at spise alt muligt lort fordi jeg intet overskud har? Eller kan jeg faktisk tage mig sammen og spise godt, så jeg også kan tabe mig lidt?