En gammel "ven"er tilbage

Cysten er vendt tilbage fra de døde. Seriøst. Det troede jeg alligevel ikke efter den til de sidste par kontroller nærmest ikke har været til at finde. "Den er helt klappet sammen." Not any more. Suk. Den genstridige satan. Den er kun 3 cm stor nu, så de vil ikke gøre noget ved den i den størrelse. Men har fået ny kontroltid i december og så må vi se til den tid. På en måde håber jeg, at den vokser og dermed bliver fjernet. På den anden side har jeg ikke meget lyst til at skulle opereres. Der er jo bare det, at det var, da den blev støvsuget for indhold, at jeg blev gravid. Så er lidt bange for at den vil forhindre en eventuel fremtidig graviditet, hvis den bliver ved med at være der.. 

Lyst til at flygte

Har lyst til at flygte fra virkeligheden lige nu. Den virkelighed, hvor jeg skal tilbage i mit gamle job, når min barsel slutter om knap tre uger. Mit gamle job, som nu har ny chef, nye kollegaer og delvist nyt personale. Samtidig en masse rod og ting der skal ordnes på ny. Suk.

Har lyst til at arbejde, men ikke rigtig lyst til at komme tilbage til en bunke rod, jeg skal ordne på ny. Forudser en masse frustrationer og dage, der ikke rigtig hænger sammen. Så meget for at det skulle være nemmere at vende tilbage til et kendt job efter barsel. Bliver virkelig nødt til at finde noget nyt. Har sådan lyst til noget nyt. Blive udfordret på nye måder og lære nye ting. Men hvor skal jeg søge? Hvad skal jeg søge? De få stillinger jeg har søgt, har jeg fået afslag på. Kom ikke engang til samtale. En følelse af total fiasko. Hvorfor kan jeg ikke trænge i gennem? Jeg MÅ finde en løsning snarest. Så jeg kan blive den bedste udgave af mig selv.

For herhjemme har jeg den dejligste familie. Jeg knuselsker min mand og søn og jeg vil så gerne have hverdagen til at fungere uden alt for mange frustrationer. Det er jo rigeligt presset i forvejen med sådan en lille purk og to voksne med fuldtidsjob.

Så lige nu - i det dette øjeblik - vil jeg lade job-frustrationerne ligge og gøre klar til at vi får gæster. Der er indtørret mad på bordet, alle er klistrede i varmen og der er lige et par rum, som skal rengøres.

En boble der snart brister

Har gemt mig i en barsels-boble. Har tænkt en del på blogger, men slet ikke rørt den. Overhovedet.

Nu har jeg tankemylder og ubehag i kroppen. Min hals er også som sandpapir og jeg frygter en forkølelse er på vej. Men det er ikke det der giver tankemylder. Det er sandet i barsels-timeglasset, som er ved at løbe ud. Jeg skal tilbage på job om lidt over tre uger. Til en ny chef, nye kollegaer,  til dels nyt personale og så gammelt rod. Suk. Magter det faktisk ikke. Dårlige arbejdstider også. Har sendt flere ansøgninger ud, men det har ikke givet pote endnu. Føler mig som en fiasko på den front. Hvorfor vil de ikke have mig? Har seriøst brug for et nyt job. Med nye udfordringer og muligheder. Men også bare med bedre forhold. Det er sgu ikke nemt at blive voksen. Fandens også.