Mødet med vaccinen

Noget forsinket fik lillemanden sin første vaccine i går. (Jep, lægen havde ekstra åbent på en søndag.) Selve stikkene tog han SÅ fint - jeg blev SÅ stolt, haha. Han græd i max 30 sekunder efter at være blevet stukket og så havde han glemt alt om det. (Jeg havde været alt for bekymret for hvordan han ville reagere på nålene og var nærmest lige ved selv at græde, da han skulle stikkes - slap lige af, nybagte mor!)

Meeeen senere på dagen blev han ret pylret, ville ikke spise, men KUN være hos mor eller far og vi måtte IKKE sidde ned! (Fatter stadig ikke hvordan babyer mærker forskel på om man står op eller sidder ned, men det gør de tydeligvis.)
Hen ad aftenen fik han ligesom mere og mere ondt i maven - undrer mig om vaccinen kan drille maven..? Så en hård nat med nogle store skrig-ture og en kæmpe ble kl. 3.45. Det sker ellers nærmest aldrig om natten. Derefter blev det lidt bedre, hehe. En smule feber i morges og ret pylret, men efter en god lur midt på dagen, virker det som om, han er ved at være sig selv igen. Jeg krydser fingre for en GOD nat i nat!

The Silver Lining

I tirsdags blev min mor opereret og fik fjernet kræftknuder i begge bryster. Men det gik rigtig godt og de regner med at hun bliver helt rask. Hun skal have stråler om en måneds tid og så skal de selvfølgelig undersøge de knuder, de har fjernet, nærmere.

Det er meget surrealistisk for mig. Min mor har det bedre, men er stadig meget rystet over det hele og derfor meget, meget træt.

Min mor har kræft - yikes - men lægerne mener de kan kurere hende. En meget tyk silver lining på den store sorte kræft-sky. Jeg føler mig meget heldig og alligevel synes jeg det hele er lidt uoverskueligt, og så er der den lille frygt indeni for, at der kommer noget andet kræft pludselig. Uf. Krydser fingre for det ikke sker. I hvert fald ikke lige foreløbig. Giv os lige nogle år uden store bekymringer, ikke?

Det er underligt, at min mor er syg. Hun har altid været den stærke. Altid. Kun med enkelte undtagelser. Hun er der altid for alle. Hun er god at tale med, kan med det samme høre på én om alt er godt eller helt modsat. Shit man, ét er, at min mor er ved at være halvgammel - hun rundede de 65 sidste år- men at hun også er syg.. Puha, det er fandeme hårdt. Hun har jo været her hele mit liv, jeg kan slet ikke forestille mig min verden uden hende. Nix, hun bliver simpelthen nødt til at bliver MANGE år endnu!

Lige nu sidder jeg ved min mands computer og skriver. Han er ude med drengene og min egen computer er barrikaderet af vasketøj og flyttekasser. Min søn ligger her på skrivebordet ved siden af mig. Jep, vi har enorme skriveborde, så der er plads til at han kan ligge på et legetæppe med god afstand til alle kanter. Ja, det er helt sikkert ikke politisk korrekt, men jeg nyder at kunne have få øjeblikke ved computeren mens jeg stadig kan have øjenkontakt med lillemanden.