torsdag den 26. november 2015

I skrivende stund

- Ligger jeg i sengen med en t-shirt om halsen og min søn ved brystet. Omringet af dyner, stofbleer og ipad. Sådan har det været hele dagen. Vi har haft en hård nat og i det hele taget har denne uge været lidt  op ad bakke. Mere gråd og besværet amning. Æv.
- Glæder jeg mig umådeligt meget til min mand kommer hjem fra job. Han har ringet og sagt, han er på vej. Juhu!
- Er jeg mega dobbeltmoralsk angående bloggeriet - tjekker konstant mine yndlings blogs for nye indlæg, men har ikke selv skrevet noget i 100 år. Dårlig stil.
- Har jeg starten på mindst fem indlæg indeni mit hoved, men er ligesom ikke kommet videre.
- Trænger jeg virkelig meget til at vaske hår. Drømmer om at jeg når det i aften.

lørdag den 14. november 2015

Min foranderlige krop

Allerede tidligt i min graviditet oplevede jeg ændringer i min krop. Bryster der voksede, hud der gik amok - og selvfølgelig en mave, der blev større og større. Min navle poppede jo også ud!
Efter fødslen var jeg spændt på hvordan min krop ville reagere. De første døgn efter var min mave stadig rigtig stor, men selvfølgelig ikke så fast. Jeg havde faktisk ikke rigtig lyst til at røre ved den fordi jeg synes det var så underligt. Hvor blævret mon den var..? Den næste uges tid blev maven dog hurtigt mindre og det var sjovt at se mig mere slank igen - for første gang i laaaang tid. Dog vendte min navle stadig udad. (WTF!?)

Her en måned efter fødslen ser det således ud:
- Jeg stadig noget mavefedt, der skal væk, men jeg kan passe de fleste af mine bukser igen.
- Huden på maven er klar blødere end før graviditeten (en anden bloggers mand, kaldte det så charmerende nosse-hud, hehe)
- Blev ikke helt fri for strækmærker. Har et par stykker ved navlen, der dog er meget korte. Meeen så er der ligesom også kommet nogle på brysterne. Det er lidt som om de ikke er helt "sprunget ud", men de er der alligevel. Fandens.
- Min røv er blevet fladere. God dammit. Har altid haft en del junk in the trunk og været glad for det, så nu skal der seriøst squattes.
- Brysterne har deres helt eget liv. Laver alverdens former alt efter om de er sprængfyldte med mælk eller lige blevet tømt. Og så er der de førnævnte strækmærker. Jeg aner ikke hvordan mine bryster ender ud med at se ud, men tvivler på de bliver som før min graviditet.
- Min badevægt satte jo ud under graviditeten og jeg har endnu ikke erhvervet mig en ny, så aner ikke hvad jeg vejer og hvor langt jeg er fra min vægt før graviditeten. Det er nok heller ikke helt sammenligneligt - jeg har helt sikkert mistet en del muskelmasse. Æv.
- Understellet. Shit man. Det er heller ikke sig selv endnu. Synes det er skræmmende. Der skal uden tvivl trænes en del mere, men synes også bare, jeg ser anderledes ud. Hmmm..

fredag den 13. november 2015

Status: 1 måned som mor

I dag har min søn været ude i verdenen i én måned. Jeg har altså været mor i én måned i dag. Tiden er underlig. Alt er stadig meget nyt - jeg føler mig rimelig grøn i rollen som mor - samtidig synes jeg også jeg efterhånden har haft en del af disse dage, som bare blender sammen. Nætter, hvor man er vågen mange gange og dage, hvor man er træt. Timerne forsvinder i amning og bleskift mens jeg kan tælle på meget få fingre, hvor mange gange mit hår har været sat eller jeg har haft bare lidt makeup på. Savner at dresse up, bare lidt. Lækkert tøj på og en smule makeup. Håber jeg snart bliver bedre til at koordinere og overskue mere, så jeg kan være lidt hverdagslækker ind i mellem.

Den største udfordring lige nu er, at lillemanden ofte bliver ked af det, når han skal spise. Nogle måltider går fint, men ved mange amninger slipper han brystet og SKRIGER. Tænker det er på grund af luft i maven, men er alligevel ikke sikker. Vi bøvser ham og det er han blevet lidt bedre til, men for søren det er hårdt med de amninger, hvor han skriger. Spise en smule, SKRIIIIGE, falde til ro, søge efter mad, jeg ligger ham til igen og så SKRIGER han igen. Suk.
Ét er, at han græder og det går lige i hjertet, når ens lille søn er helt utrøstelig. Men noget andet er, når det er samtidig med, at han skal spise. Det er så frustrerende. Løfte op og ned, mælk ud over det hele, mere gråd - og hvor meget har han så spist? Et måltid tager pludselig rigtig lang tid og tager meget energi fra både ham og mig. Håber virkelig det snart bliver bedre og vi kan nøjes med de gode amninger, som vi trods alt også har. (Af samme grund har jeg endnu ikke begivet mig ud i at have ham med ude i offentligheden i længere tid. Kun sovende. Når jeg skal amme ude, vil jeg helst gøre det lidt diskret - og det er svært når lillemanden skriger, så han bliver rød i hovedet som en tomat.)

Jeg føler mig som sagt, stadig ret grøn i min nye rolle, men tænk, at der er gået en hel måned. Den vildeste måned, hvor jeg nærmest ingenting har lavet. Skørt.

Er spændt på om vi nærmer os første tigerspring og hvordan det føles. Og på, hvor jeg er om endnu en måned. Forhåbentlig er jeg kommet i en god mødregruppe på det tidspunkt, blevet sejere til at styre den løbende mælk, har gode amninger med min søn og dermed overskud til at komme mere ud. Only time will tell...

torsdag den 12. november 2015

Man skal jo ikke græde over spildt mælk



Men må man bande og råbe!?

Da jeg var gravid, var jeg nervøs for om jeg nu kunne amme. Det ville jeg så inderligt gerne. Synes jeg havde hørt om så mange, som ikke kunne få det til at fungere. Heldigvis så har jeg mælk i brysterne og jeg kan amme. Selvom det på ingen måde bare sker naturligt - det skal i den grad læres og jeg mestrer det ikke helt endnu. Det er tricky business.

Men ét er at mestre selve amningen, noget andet er mælken. Jeg er virkelig en kegle til det. Det fosser ud af mig (sorry!) og jeg har ikke rigtig lært at styre det. Jeg formår 9 ud af 10 gange at blive total våd på blusen - under brystet. Frustrerende og langt fra cool. Derudover kan mine bryster godt finde på at spule med mælk. En meget lille, men stærk stråle, når lillemanden slipper. Resultat: En forskrækket søn med mælk i hele hovedet og en mor, der både griner og er frustreret. (Hvordan skal jeg nogensinde blive en sej mor i lækkert tøj, hvis jeg ikke kan amme min søn uden at blive smurt ind i mælk selv..?)

torsdag den 5. november 2015

Udfordringer vs succeser

Tiden suser afsted uden jeg rigtig laver noget. Dagene går i et med hinanden. Lidt skræmmende. Det handler om meget små ting for tiden.

Udfordringer:
- Søvnmangel: Det er ikke nemmere at overskue baby, fedtet krop og nusset hjem, når man max har sovet en time i streg i løbet ad natten. Puha.
- Babygråd: I starten græd lillemanden kun kort når han var sulten, utryg eller skulle skiftes. Men nu døjer han med maven og græder derfor højere og mere. Det går lige i hjertet. Han bliver helt ulykkelig når han er sulten, men ikke kan koncentrere sig om at spise fordi der kommer luft på tværs. Uf.
- Mælk: Én udfordring er at gennemskue amningen. Det er jeg endnu ikke lykkes helt med. Men noget andet er, at der er mælk alle vegne! Jeg kan slet ikke styre det. Lige meget hvad jeg gør, har jeg mælk nedad mig efter amning. Ikke fedt. Der må være et trick, jeg har misset.
- At bevæge sig ud i verdenen: Det er ikke helt nemt at komme ud af døren. Jeg er nervøs for at han vågner og er sulten (fordi det hele indtil videre er ret uregelmæssigt). Jeg kommer hurtigt til at kampsvede i frygten for at det ender galt. Samtidig er det SÅ dejligt at komme lidt ud, så jeg ser virkelig frem til at blive mere rutineret på dette punkt.

Succeser:
- At bevæge sig ud i verdenen: Ligesom det er en stor udfordring, så er det netop også en succes for mig, når det lykkes. Tre gange har jeg været afsted alene indtil videre. Små skridt.
- Jeans: Jeg har haft et par almindelige jeans på! Wuhu! Det er godt nok længe siden det er sket. Okay, en nok lidt for stor muffin top viste sig, meeeen det hjælper på det med kroppen. Savner SÅ meget at gå lidt lækkert klædt og med dertil hørende lækkert hår og bare lidt makeup.
- Tillid: Jeg er begyndt at hvile lidt mere i mig selv, selvom jeg stadig synes det er hårdt og er usikker omkring mange ting.