tirsdag den 29. september 2015

Præcis 14 dage til termin - yikes!


Det er både dejligt, skræmmende og surrealistisk. Jeg håber på at lillemanden har tænkt sig at komme nogenlunde til termin - ikke for langt tid før og ikke for lang tid efter. Det er simpelthen for nervepirrende. Kommer han før, er jeg ikke rigtig klar - kommer han for lang tid efter, tror jeg, jeg når at blive rigtig nervøs.

Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg godt kan gøre det (jeg kan, jeg kan, jeg kan), men der er alligevel sommerfugle i maven og let panik nu og da. Pyha.

Samtidig er jeg blevet noget mere besværet de sidste par dage. Hver gang jeg skal rejse mig fra siddende eller liggende position, kræver det rigtig meget arbejde og gør faktisk ondt. Mine ben skal bruge flere skridt, før de kan gå normalt. Underligt og ikke ligefrem kønt. Total flodhest.

Kan også godt mærke, at sommerfuglene i maven, gør mig mere sensitiv. Der skal ikke så meget til at slå mig ud. Der er så meget, jeg gerne vil, men energien er ikke til så meget. Og så er der de ting, som jeg gerne vil have at manden også skal kigge nærmere på... Det er sgu ikke helt nemt hele tiden.

I morgen skal jeg til et nok allersidste cyste-tjek og derefter til jordemoder. Og så er planen at få ordnet en del småting, så jeg føler, jeg har været effektiv, når dagen er omme. Det plejer altid at hjælpe på både sommerfugle og humør.

søndag den 27. september 2015

Ugens dejlige detaljer #6

Så har jeg næsten haft to ugers barsel. Der er gode og dårlige dage - eller nærmere effektive dage og mindre effektive dage. De mindre effektive dage gør mig ofte i lidt dårligt humør og derfor føles de som dårlige dage. Det skal jeg lige blive lidt bedre til at lave om på. For energien er bare ikke stor for tiden og jeg kan blive absurd træt meget pludseligt - meget som i starten af graviditeten.

Men ugens dejlige detaljer har været:
- Første møde med akupunktur i form af "modningsnåle", hvor jeg tydeligt kunne mærke en reaktion, hvor nålene blev sat. Vildere oplevelse.
- Jeg har nået at se hele tre dejlige venner hver for sig. Skønne timer.
- Sammen med min mand og en af vores venner fik jeg ordnet en masse praktisk i hjemmet, endelig.
- Lille date night med min mand, hvor jeg gjorde mig lidt lækker med makeup for første gang i 100 år.
- Har været lidt kreativ med symaskinen.

tirsdag den 22. september 2015

Velvære under graviditeten

Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at jeg langt fra har haft det overskud under graviditeten, som jeg drømte om. Hvilket ikke altid har været lige nemt. Samtidig med det knebne overskud, har jeg også været påpasselig med ikke at udsætte mig selv for alt for mange usunde kemikalier, parfumer osv. I starten var jeg en smule sippet med det, men efterhånden fik jeg en bedre balance og er på ingen måde sippet. Før jeg blev gravid, holdt jeg mig dog også til fx vaskemiddel, creme og sæbe uden parfume, parabener og ligende. Til gengæld har jeg i en del år fået afbleget mit hår og de seneste år fået lavet striber (for at skåne min hovedbund) - men det har været sat på pause under graviditeten. Jeg savner SÅ meget mit lysere hår. Æv.

Nå, men det jeg vil frem til er - har man det dårligt under graviditeten og orker man måske ikke så meget, som man gerne ville, anbefaler jeg, at man gør noget andet godt for sig selv.

For mig har det blandt andet givet mig velvære og en lækkerhedsfølelse at:
- Få graviditetsmassage
- Få lavet shellac på neglene nu & da
- Blive vokset
- Tage laaaaange bade
- Sidde med fødderne i koldt vand og derefter smøre dem ind i en god creme

mandag den 21. september 2015

Tålmodighedstestende hospitalsbesøg



Næsten en uge inde i min barsel og meget tæt på min termin. Føler mig stadig en del bagud med alt det, jeg gerne vil have ordnet og så er energien heller ikke på sit højeste. Ligesom når man har ferie fra sit job, så fangede jeg mig selvfølgelig også en lille forkølelse i sidste uge, hvilket jo også har påvirket energien negativt. (Ja, dét og så det faktum, at jeg bare sover usandsynligt dårlig 4 ud af 5 nætter. Suk. Vågner et hav af gange og ligger bare dårligt. Æv.)

Nå, men jeg blev også sat lidt bagud i mine forberedelsesplaner i sidste uge, da jeg måtte en tur forbi hospitalet et lille døgn. Torsdag formiddag fik jeg nemlig stød gennem mig og efter et par timers overvejelse med mig selv, besluttede jeg mig for, at jeg hellere lige måtte ringe og tale med en jordemoder om der kunne være sket noget med lillemanden. Jeg kunne mærke ham hoppe i maven, da jeg fik stød, men mærkede ham også bagefter, så var ikke i tvivl om, at der var liv i ham. Konklusionen blev, at jeg skulle komme ind og "få kørt en strimmel" for en sikkerheds skyld. Det har jeg læst om, men ikke prøvet før. Jeg hopper på cyklen med det samme og efter lidt ventetid kommer jeg ind. Der bliver sat to målere på min mave - én til at registrere babys hjertelyd og én til at registrere eventuelle veer. Samtidig skal jeg trykke på en knap hver gang, jeg mærker liv i min mave. Den skal køre i en halv time. Fint.

Den kører og det ser fint ud, men er alligevel lidt stressende at høre hjertelyden hele tiden. Samtidig er jeg efterhånden blevet ret tissetrængende - skulle SÅ meget have været forbi toilettet efter jeg ankom til hospitalet. Da jeg har siddet med udstyret på i en time(!) bliver jeg desperat. Overvejer om jeg skal ringe til dem fra min mobil, da det er det eneste indenfor rækkevidde. Døren ud til gangen er lukket og jeg kan jo næsten ikke bevæge mig pga udstyret på min mave. Synes alligevel det bliver for akavet at ringe og sige "hej, det er mig inde fra stue 2", så jeg vender mig, kæmper lidt og får endelig fat i den røde snor og hiver, så der bliver kaldt på personale. Endelig kommer der en ind til mig - og hun lader selvfølgelig som om, at hun alligevel var på vej. (Yeah, right!)

Resultat af ctg aka strimmel: Lillemanden er i topform, men min livmoder er irriteret og laver konstant små sammentrækninger, hvilket lægen og jordemoderen ikke er glade for. Nå! Det havde jeg ikke forudsat. De vil derfor gerne indlægge mig til observation i 24 timer for at være på den sikre side. What!? Det havde jeg slet ikke set komme.

Jeg ringer til min mand og fortæller om dommen og forsikrer ham samtidig om, at alt er godt med lillemanden og jeg også føler mig OK. Han kommer forbi efter job med et par småting. Jeg har på dette tidspunkt fået mig en sengeplads og ellers bare fået at vide, at jeg skal have kørt et ctg igen senere på aftenen. Manden og jeg bliver anbefalet at finde noget mad sammen i stedet for at blive på afdelingen. Jeg er allerede ved at dø af kedsomhed og utålmodighed, så det er rart at komme lidt ud og gå og være sammen med min dejlige mand. Så snart han var gået hjem og jeg var tilbage på stuen, gik tiden dog i stå igen.

Der kom aldrig nogen og lavede et ctg på mig igen samme aften. Faktisk intet tjek, undersøgelse eller ligende før sengetid. Der kom en og viste mig rundt - "her er noget tøj og her kan du få noget frugt", det var ligesom det. jeg kæmpede mig gennem natten og kl. 6 næste morgen kunne jeg på inden måde sove mere og jeg ville SÅ gerne hjem. Jeg fandt en sygeplejerske og spurgte hende hvornår de kunne køre et ctg igen. Tænkte, de lige kunne sætte det på mig og lade mig sidde med det, og så kunne jeg forhåbentlig komme hjem kort efter. Men ak, det ville tidligst blive kl. 9! Min tålmodighed blev virkelig testet og tænkte, at det var lidt skørt, at jeg havde været derinde hele natten, når jeg bare kunne være taget hjem og kommet igen her til morgen. Nå, jeg ventede og ventede. Fik kørt en strimmel af en meget sød jordemoder. Min livmoder var meget mere tilfreds nu, så jeg skulle bare vente liiiiidt mere og så kom en læge - han talte lidt med mig, mærkede på mig og slap mig så fri. Juhu!

Konklusion:
- Dejligt, at personalet er ekstra grundige, meeen ved ikke hvor nødvendigt det var at indlægge mig, når jeg alligevel ikke blev undersøgt, udspurgt eller noget midt i mellem før morgenen efter. Kunne godt have brugt en løsning midt i mellem.
- Jeg er virkelig dårlig til at være indlagt. Føler mig mere syg og træt og bliver SÅ utålmodig.
- Har fået en endnu større respekt for de stakkels mennesker, som er indlagt i længere tid. For søren, de fortjener en medalje!

onsdag den 16. september 2015

Barselsstart

Så er jeg i gang med min barsel. Ja, den startede jo i går. Indtil videre ikke super effektiv, men heller ikke helt ved siden af.

Jeg arbejdede en del over min sidste dag - det var sgu svært at nå det hele til tiden og også underligt at skulle overlade alt til andre i så lang tid. Jeg har stadig lidt lyst til at fixe et par ting, men mon jeg ikke bare skal lade tingene være..

Anyway, det blev til en rigtig lang dag og jeg havde ikke ligefrem sovet super natten forinden. Så var rigtig træt i går morges. Heldigvis blev det bedre i løbet af dagen. Så jeg fik da ordnet lidt af de alt for mange ting, jeg mangler at få styr på. Vasket mere tøj, afleveret noget til rens, købt en pakke bleer og så havde jeg besøg af mine forældre. De tager nemlig ud at rejse de næste par uger.

Jeg sover stadig rocker dårligt - håber virkelig ikke det skal være sådan resten af graviditeten. Vågner alt for mange gange og ligger bare dårligt. Får ondt i benene, fødderne og balderne - og maven vejer 100 kg og bliver spændt. Uf.

Efter anbefaling fra en veninde, har jeg bestilt tid hos en akupunktør, som skal sætte "modningsnåle" indtil terminen. Det skulle hjælpe til at forkorte fødslen eller gøre den mere effektiv. Det er jo det rene vås for nogen, men jeg vil meget gerne prøve det. Første gang er næste torsdag.

Jeg har også fået bestilt et par extra ting på nettet og endelig fået gang i øvningen af vejrtrækningsøvelserne igen. Så skal jeg bare fortsætte med det, gerne hver dag. Lettere sagt end gjort, typisk mig.

søndag den 13. september 2015

1 dag tilbage



Én arbejdsdag tilbage før min barsel starter. Helt skørt. Jeg glæder mig SÅ meget. Samtidig er det ikke rigtig til at forstå, at jeg efter i morgen ikke skal på arbejde i laaaaang tid og faktisk bliver mor lige om lidt. Min verden bliver vendt på hoved, hvilket er noget skræmmende, men for søren, hvor jeg også glæder mig.

Men lillemanden må altså ikke komme før tid - for der er sgu en del, som ikke er klar endnu herhjemme. Som sædvanlig er jeg i sidste øjeblik. Tænker dog, at hvis jeg speeder godt op denne kommende uge, så kan jeg indhente en del. For jeg kan godt mærke, at min krop er ved at være noget tynget af graviditeten nu. Synes ikke selv, at mine fødder ser super hævede ud, men de gør godt nok ondt, så der er noget noget vand gemt i dem. Maven er også rimelig tung og det hiver ligesom nedad. En underlig følelse, som gør at jeg meget hurtigt kan blive meget tissetrængende, men også bare kan have lidt svært ved at rejse mig fra sengen, hvis jeg fx har fået lagt mig på ryggen.

I morgen inden jobbet, skal jeg spise morgenmad med mit personale - en skøn afslutning inden de sidste timers arbejde, som sikkert bliver lidt hektiske.

tirsdag den 8. september 2015

Sejren over cysten



Woohoo, det lader til at min cyste endelig er skrumpet ind til at være på størrelse med en rosin!
I dag var jeg til kontrol fordi læger på Riget tidligere var nervøse for om cysten ville komme til at sidde i vejen, når jeg skulle føde (der er jo knebent med plads i forvejen når en hel baby skal ud af en!)

Men efter at være blevet scannet bogstaveligt talt fra brysterne og hele vejen ned til og ind gennem det mest private sted, konkluderede en meget erfaren jordemoder, at cysten ikke var at finde. Kun en meget lille rest kunne hun se. Juhu! En læge sagde efterfølgende at den også godt kunne have forskubbet sig et helt andet sted hen, som man ikke kunne se nu, da lillemanden fylder så meget. Derfor kunne den godt dukke op igen (pis). Jeg skal til en scanning igen om 3 uger for en sikkerheds skyld og ellers først igen i januar, hvor man vil se om den vokser igen efter graviditeten. (De er nogle genstridige nogle, de cyster!)

Men jeg er SÅ glad! Skøn nyhed i en ellers lidt for presset uge. Derudover blev lillemanden også scannet og alt så godt ud. Han er nu 2600 gram (jeg er 35+0 i dag) og han ligger med hovedet godt nede. Yeah man, nu kører vi den efter bogen - ikke mere drama til os, tak!

søndag den 6. september 2015

6 arbejdsdage tilbage

.. Før jeg går på barsel. Surrealistisk, men også så dejligt. Netop fordi der er så kort tid tilbage, så kan jeg alligevel ikke nå at fixe 1000 ting, så nu vil jeg gerne bare på barsel. Have lidt tid til at gøre klar herhjemme, øve mig endnu mere på træningen til fødslen og mentalt forberede mig på det hele. Bygge rede er det vidst bare. Det trænger jeg til.

Mit tredje trimester går generelt godt. Har lidt tendens til halsbrænd (mest om aftenen) og mine fødder er ret ømme (primært om morgenen), men ellers ikke de store gener. SÅ dejligt! Synes det er virkelig mærkeligt, at der næsten kun er 5 uger til min termin. Er ikke helt klar endnu, så håber ikke han kommer før tid, men glæder mig også virkelig meget til at se min søn. Til at han kommer ud til min mand og mig og vi kan holde ham i vores arme.

Det er også noget underligt noget, at skulle på barsel. Være væk fra jobbet i flere måneder. Det har jeg aldrig prøvet før - har længst været væk to uger ad gangen. Lidt skørt. Tror dog jeg bliver rigtig glad for det. Det bliver spændende at opleve en ny side af sig selv og nok også sundt at der kommer et lille mennesker, som nu kræver al opmærksomhed. Tænker at det bliver nemmere at syge "pyt" til ting, som før kunne komme til at fylde uhensigtsmæssigt meget. Men det er virkelig også specielt at skulle efterlade den butik, jeg har styret i over tre år, fra få måneder efter den åbnede. At give resultater, personale og kunder videre til en anden. Pas venligst godt på min arbejds-baby!

I nat havde jeg endnu en af mine underlige drømme. Drømmeland er sgu noget vildt noget. Scenen var babyland, nærmere bestemt amning. Jeg kiggede ned på mine bryster, som under graviditeten er vokset en god portion. Men pludselig var de helt små igen og mine brystvorter var næsten forsvundet, gået i et med resten af huden. Åh nej, kan jeg så ikke amme, tænkte jeg. Men lige pludselig løb mælken til og der kom kæmpe knuder af mælk alle steder i mine bryster og et tredje bryst voksede endda ud. (WTF!?) Så fik jeg min baby over, som nu var en pige og selvfølgelig kunne hun tale. Lige bitte og alligevel med et fuldt forståeligt sprog. Det har babyerne i mine drømme af en eller grund altid. Hun var ikke helt tilfreds og det hele var ret underligt. Kan dog ikke huske hvad hun sagde til mig.