mandag den 30. marts 2015

Graviditets-glow, my ass

Jeg er i bedring. Har haft den bedste weekend i to måneder. Yay! Har så kastet alt for meget op i går og i dag, meeeen det er jo med at nyde de gode stunder. Jeg tror virkelig på, at dårligheden er på retur. Glæder mig bare SÅ meget til nakkefoldsscanningen. Så det hele kan blive rigtig virkeligt. Så vi forhåbentlig kan se en lille baby der bevæger sig og få at vide at alt ser godt ud. Kan slet ikke rumme hvis der er noget galt. Synes jeg har været gravid i hundrede år allerede, tænk hvis jeg skulle starte forfra igen..!



Det der med den specielle glød, gravide får, kan jeg vidst godt droppe. Jeg er ikke engang tre måneder henne, men allerede nu kan jeg ikke have mine jeans på og min hud slår ud. Har fået den største muffin-top - nok en kombination af at jeg er oppustet og har spist liiiidt meget for at holde kvalmen bare en smule på afstand. Fuck. Magter ikke at blive en kæmpe blob og håber og tror på jeg kan udligne det lidt de næste par måneder hvis kvalmen forsvinder. (Please?)

torsdag den 19. marts 2015

Ingen lyserød sky, bare en boble af bræk

Der går lidt langt mellem indlæggene for tiden. Det er ikke fordi jeg flyver rundt på en lyserød sky i lykke over min graviditet. Det er fordi jeg intet overskud har og bruger nærmest al min tid på skiftevis at spise og kaste op. Jeg bruger alle mine penge på mad fordi jeg er konstant sulten, men er samtidig så træt at mad, at jeg ikke rigtig nyder noget. Derudover er det alt for lang tid siden jeg har vasket mit hår og min mave er allerede ud over det hele.

Nu skal det ikke misforstås - jeg er ovenud lykkelig for at være blevet gravid, men for søren, jeg er nederen for tiden! Jeg har besluttet mig for at den ekstreme dårlighed denne uge skyldes at det er ved at vende og jeg snart er færdig med dårligheden. At det ligesom peaker liiige inden det stopper. Det er jeg så klar på.

I dag har jeg også svaret på et spørgeskema fra hospitalet. Med en millard spørgsmål! Blandt andet om jeg tager kokain, ecstacy og lignede eller om jeg gjorde det inden jeg blev gravid. Men også om hvad jeg vejer, om jeg føler mig frisk og aktiv eller om der er noget jeg bekymrer mig om og i hvilken grad. Var ikke helt tilfreds med alle svarmulighederne - og heller ikke mine svar - men er spændt på hvordan der bliver fulgt op på mine svar senere i forløbet.


lørdag den 14. marts 2015

Lille bønne, stor mave


Scanningen i går gik godt. Vores lille bønne er nu 24 mm "stor" og alt ser i følge lægen fint ud. Cysten er der selvfølgelig stadig. Den bor der, sagde lægen, men mente ikke den ville forstyrre graviditeten. Efter fødsel synes han dog, at man lige skal se om den stadig er der/kommer igen. Så kan det være den skal fjernes. Men der er jo hundrede år til. (Sådan føles det i hvert fald).

Nu er vi blevet afsluttet på fertilitetsklinikken. Det er godt nok underligt. Vi har været meget glade for dem deroppe. Søde, ærlige og effektive. Synes det er lidt skræmmende at skulle ud blandt andre læger mv. Havde jo ikke ligefrem den bedre oplevelse i forbindelse med min abort. Men nu er det jo sådan - og vi har lovet at komme og vise vidunderet når det er. Surrealistisk.

Har ellers gået og troet, at jeg var ved at være ovre det med at kaste op. Meeen så kastede jeg op både i går aftes og lige inden maden i dag. Føj. Helt utilregneligt. Derudover er jeg MEGA oppustet. Har ikke haft jeans på i to uger tror jeg - og jeg er ellers en rigtig jeans-pige. Har tøjkrise hver dag inden arbejde - hvad kan jeg holde ud at have på samtidig med at det skjuler min oppustede mave.

Glæder mig SÅ meget til det kan blive rigtig officielt. Så jeg bare kan lade maven folde sig ud. Håber også på at kvalmen og opkast så forsvinder. Ville være rart at kunne overskue lidt rigtig motion igen og ikke bare gåture. Generelt vil det bare være dejligt, hvis jeg kunne overskue mere igen og være mere mig. En bedre hustru, veninde og bare Stine, som jeg bedst selv kan lide hende (mig).

tirsdag den 10. marts 2015

Graviditeten & jobbet

Jeg er i Stockholm med jobbet og er allerede hoppet under dynen selvom jeg burde være til festmiddag. Men når vi fløj kl 6.15 i morgen og har et ni timers program i morgen også og en dag torsdag, så blev jeg nødt til at melde fra og få hvile. Er SÅ træt for tiden. Derudover er det blevet lidt bedre med kvalmen og opkast - bortset fra i morgen selvfølgelig. Da flyet skulle til at lande, kunne min krop ikke holde til flere lufthuller og det væltede ud af mig fra det ene øjeblik til det andet. Så fik jeg også prøvet at kaste op i sådan en klassisk pose (eller rettere, to poser) fra lommen i sædet foran. Uf!

I onsdags fortalte jeg også min chef om min graviditet. Havde egentlig først planlagt at sige det efter nakkefoldsscanningen, men med al den dårlighed og en tre dages intens tur til Stockholm i vente, besluttede jeg at det var bedst at fortælle det. Efter rådføring med min mand og min mor.
Han sagde tillykke, men indrømmede også at det var en blandet fornøjelse at få sådan en besked. Det kan jeg også godt forstå, men sådan er det jo. Nu håber jeg virkelig at alt udvikler sig godt herfra.

torsdag den 5. marts 2015

Savnet af mig selv

Jeg savner mig selv. Hende den rigtige Stine, som er sjov, klæder sig lækkert, gør noget ud af frisuren osv. Det er godt nok hårdt ikke at føle sig som sig selv. Det gør mig trist indeni og giver mig lyst til at græde og krybe langt væk fra hverdagen.

Det føles helt forkert. Her sidder jeg - MEGA heldig fordi jeg er blevet gravid og forhåbentlig er færdig med fertilitetsbehandlingen for nu - jeg er ovenud lykkelig for at være blevet gravid og alligevel frygtelig trist indeni. Det hænger slet ikke sammen og jeg håber virkelig at det snart ændrer sig.

mandag den 2. marts 2015

Vrangen ud

Jeg beklager den lange tavshed. Torsdag og fredag havde jeg faktisk overraskende lidt kvalme og jeg var mere mig selv i nogle timer. Men lørdag vendte den altoverskyggende dårlighed tilbage og den vil ikke forsvinde igen. Oveni kvalme, opkast og træthed har jeg også døjet med onde mavekneb og oppustethed. Og jeg er så dårlig til at være dårlig. To gange er jeg brudt grædende sammen fordi det virker så uoverskueligt - jeg kan slet ikke rumme at være så dårlig på et tidspunkt hvor jeg burde stråle og stille og roligt komme i god form til mit livs maraton, fødslen.

I en perfekt verden holdt jeg selvfølgelig alt det brok for mig selv og bare glædes over at være blevet gravid efter over tre års forsøg. Men bloggen er netop til alle sandhederne også de grimme og pinlige.

Og er jeg utrolig taknemmelig og glad for at være gravid. Helt vildt. Men samtidig er jeg ved at gå til i frustration over at have det dårligt og være utilpas 24-7.

Men til det gode: scanningen i fredags gik godt! Alt ser ud som det skal - fostret ligger inde i livmoderen, det har den rette størrelse i forhold til hvor langt jeg bør være henne og der var hjerteblink. SÅ skønt! Min mand sagde det så fint i fredags: Det er den bedste dag siden vores bryllup! Og det havde han virkelig ret i. Det var meget dejligt og har helt sikkert givet noget extra tryghed. Vi skal scannes igen på næste fredag, hvorefter risikoen for spontan abort skulle være noget mindre. (Nå ja, min cyste er vokset igen - selvfølgelig, den satan - så den skal der også holdes lidt øje med, men forhåbentlig går den i sig selv på et tidspunkt.)

I følge scanningen har jeg termin den 16. oktober. Surrealistisk. Men lige nu handler det bare om at tage én dag ad gangen. Håber det snart vender, så jeg også får blogget mere og ikke skal lægge iPad'en fra mig midt i et indlæg for at gå ud og kaste op (yes, that happend).