Dårlig til at være gravid

Jeg kæmper denne uge. Denne uge, som synes at vare en evighed. Arbejdsdagene er uendeligt lange og jeg slæber mig i gennem dem. Nu er jeg endelig nået over halvvejs i min arbejdsuge og føler mig utroligt nok ok tilpas i skrivende stund.

Fredag er dagen vi venter på. Der skal vi nemlig endelig til scanning og skulle gerne kunne se hjerteblink. Kan vi det, er vi nået længere end sidste graviditet. Det var omkring dette tidspunkt i graviditeten at jeg begyndte at bløde sidste gang, hvilket selvfølgelig har gjort mig lidt nervøs. Jeg har dog en generel bedre mavefornemmelse denne gang. Nu skal det sgu lykkes, MEN:

Jeg er herre dårlig til at være gravid! Kan slet ikke overskue det, troede ikke jeg ville rammes så slemt. Jeg ville være hende der nød at være gravid og fortsatte min hverdag næsten som normalt. I stedet har jeg kvalme 24-7, kaster op, er konstant sulten og spiser derfor også i tide og utide. Vågner endda om natten og er sulten og har kvalme! Er sindssyg træt, men vågner alligevel hver nat/morgen kl. 4 og kan ikke falde i søvn igen før kort inden vækkeuret ringer. Orker ikke noget som helst og har også fået nogle underlige røde prikker i ansigtet og på inderlårene(!)

Håber inderligt at det kun er for en kortere periode, for den sejhed jeg havde under fertilitetsbehandlingen er åbenbart væk. Pist borte. Jeg har bare lyst til at blive under dynen og græde lidt indtil jeg helt officielt kan fortælle nyheden. Hvorfor er jeg så dårlig til at være gravid?

Morgenkvalme aka 24-7-kvalme

Jeg er en af dem, som ikke se mig fri for kvalme her seks ugers tid inde i graviditeten. Det er godt nok upraktisk lavet af Moder Jord, at man er så dårlig inden man ved om der er liv og der højst sandsynlig kommer et barn ud..!
Det er blevet gradvist værre de sidste par dage, men er endnu ikke begyndt at kaste op. Det er bare SÅ ubehageligt! Og ved ikke hvem der har døbt graviditetskvalme morgenkvalme - min varer hele dagen! Føler mig total ustabil. Jeg er virkelig dårlig til at have kvalme. Al min sejhed er forsvundet disse dage og fredag var jeg SÅ træt, måtte kæmpe mig gennem dagen. I dag har jeg endda også taget en lur midt på dagen. Her er en perfekt beskrivelse af hvordan jeg har det pt.

Synes virkelig det er hårdt at være ramt af kvalme. Et er selve kvalmen (føj!), men noget andet er det, at jeg ikke ved hvor længe jeg skal leve med den og om det lille embryo i mig overhovedet udvikler sig og lever, så det ikke skal gå som sidst.
Jeg glæder mig virkelig til vores første scanning på fredag. Håber at en succesfuld scanning vil give mig ny glæde og dermed noget overskud trods kvalme. Kan slet ikke overskue, hvis vi skal igennem en abort igen.

Derudover har en ny frygt også meldt sig. Når jeg bliver så slået ud af kvalme og træthed nu, hvordan  søren skal jeg så klare en baby som græder og har brug for mig 24-7 samtidig med at jeg jo også selv vil være usandsynlig træt!?

Savner og søger efter Seje Stine og er allerede godt træt af Sløve Slatne Stine!

Ugens dejlige detaljer #5

- Positiv blodprøve på klinikken (WTF, det er vildt - bliv, bliv, bliv!)
- Drømme-snak med min fantastiske mand
- Skønne timer med venner, som vi ikke ser så tit
- Dejlige morgen-gåture inden arbejde
- Travle, men også effektive og succesfulde dage på jobbet
- Komplimenterende feedback fra personale

Forræder

Mange tanker går i gennem mit hoved disse dage. Jeg kan ikke forstå, at det kun er en uge tiden, at jeg stod med en positiv test og synes der er hundrede år til at de første tre måneder er gået og jeg kan være mere sikker på, at alt er som det skal være. Jeg tænker selvfølgelig rigtig meget over alt hvad jeg kan mærke i min krop og føler mig en smule sippet.

Samtidig med at jeg er rigtig glad og samtidig nervøs, tænker jeg også rigtig meget på en veninde, som også er i behandling for barnløshed. Sammen med sin kæreste er hun lige gået i gang med deres første ivf-forsøg. Jeg håber så meget, at de snart bliver gravide. Tænk, hvor fantastisk det kunne være, hvis vi kunne være gravide sammen efter vi begge har kæmpet så hårdt!
Jeg tænker også på hvordan jeg skal fortælle hende, at jeg er blevet gravid. Hvornår og hvodan jeg skal fortælle det. Vi er en større gruppe veninder, som ses sammen og som ved, vi begge er i behandling. Tænker hun skal have det at vide inden jeg fortæller det til de andre samlet. Det ville jeg i hvert fald foretrække. Men det er alligevel svært.
Føler mig lidt som en forræder, fordi jeg er blevet gravid og "efterlader" alle andre barnløse i ventetiden og uvisheden. Hvorfor kan vi ikke bare allesammen blive gravide samtidig og være lykkelige sammen? Selvom jeg er meget selvoptaget for tiden og så inderligt håber på at denne graviditet lykkes, så tænker jeg også rigtig meget på jer, som stadig venter på en positiv test. Verdens stærkeste kvinder (og mænd).

Lykkelig & bekymret

Jeg er skiftevis ovenud lykkelig og sindssyg nervøs. Jeg håber og beder til at denne graviditet bliver til en rask baby. Jeg er nu 5+0 og mærker ingen dårligheder. Er spændt på om de kommer i løbet af næste uge... Synes der er lang tid til første scanning om to uger, men håber virkelig vi kan se hjerteblik der og alt fortsætter som det skal. Som en helt almindelig graviditet.

Kan dog heller ikke lade være med at tænke hvad nu hvis.. Hvis jeg mister igen, hvis jeg mister sent, hvis graviditeten går fint, men barnet er sygt, når det kommer til verdenen..!? Åh, alle de tanker.

Derudover er der jobbet. En tre dages tur i udlandet med kurser, teambuidling mv venter om en måned. Hvad hvis jeg er herre-dårlig? Eller hvis vi skal lave noget, som jeg ikke har lyst til eller bør pga min graviditet...? Kan godt mærke, at jeg er mere nervøs for at gøre noget forkert denne gang, men håber det bliver bedre efter vi forhåbentlig har set hjerteblink om to uger og kommer over den tid, hvor jeg aborterede sidst...

Fysisk føles det stadig som om jeg får min mens i morgen. Håber det er et godt tegn..

Miraklernes tid er ikke forbi

Jeg håbede, drømte og lavede sjov med det, men havde aldrig troet at det ville ske. Jeg er sgu blevet øko-gravid(!) efter over tre års forsøg og behandling. What!?

Da jeg søndag eftermiddag stadig ikke havde fået min menstruation besluttede jeg at købe en graviditetstest. Jeg tænkte at en negativ test ville give min krop ro og min menstruation så ville komme. Jeg orkede ikke at vente længere på Aunt Flo - nu ville jeg bare i gang med behandling igen. Havde ikke tid til at min hjerne og krop psykede mig. Til min overraskelse kom der to streger frem på testen med det samme! Helt surreallistisk. Kaldte på manden - høj på glæde.

Vi besluttede, at jeg skulle tage en test til næste morgen og hvis den også var positiv, ringe til klinikken og høre om jeg kunne få en blodprøve for at få klar besked. To streger igen og blodprøven næste formiddag sagde det samme - jeg er blevet spontan gravid. WTF!

Alt kan jo stadig ske, men jeg håber og beder til at anden gang er lykkens gang for mig og at det lille chiafrø i min mave gør mig mor til at sundt og raskt barn til efteråret. Ikke flere aborter, tak. Men det vil kun tiden vise og i første omgang skal vi vente indtil slutningen af måneden, hvor vi forhåbentlig kan se, at ægget har lagt sig inde i livmoderen og er levedygtigt.

Det hele er meget surrealistisk og jeg tør ikke helt tro på det er virkeligt, men samtidig magter jeg ikke at tro på, det ikke er.

Ugens dejlige detaljer #4

- Besøg af min søster, som jeg ser alt for sjældent

- Varmende kommentarer fra skønne, stærke med-bloggere

- Vågnede af mig selv kort før vækkeuret gik i gang næsten alle dage, udhvilet

- Kom hjem til en vågen mand efter at have været ude med mit personale lørdag (jeg elsker når han venter oppe og det ved han)

- Min mand og jeg var for første gang ude og kigge på hus IRL

- Et kort visit hos mine forældre, som er verdens bedste. Nød kage og ærlig snak, og fik både blomster og kød med hjem

- Har stadig ikke fået besøg af Aunt Flo og er i skrivende stund forhåbningsfuld

I stykker

Jeg er i stykker indeni. Jeg er som Kintsukuroi keramik inden det bliver limet sammen med guld. Jeg har virkelig svært ved at finde motivation og gejst for tiden. Uden tvivl, så er det hårdeste ved fertilitetsbehandlingen for mig ikke hormonerne, de negative prøver eller alle nålene, men ventetiden ind i mellem selve behandlingen. Selvom alt det andet også kan være hårdt, nederen og frustrerende, så tager ventetiden uden tvivl førstepladsen over de hårdeste udfordringer. Ventetiden gør mig sindssyg! Jeg bliver ældre og overhalet indenom, hver dag og hele tiden.

I morgen er dagen, hvor jeg gerne skulle komme videre. Få besøg af Aunt Flo og ringe til Riget for at starte et nyt forsøg. (Eller vække miraklet til live og få en positiv øko-test..!)

En uskøn reminder

I dag tikkede en mail fra Blodbanken ind i min indbakke. "Det er tid til tapning" stod der - jamen jeg er jo sat på pause et år igen, pga min behandling, nåede jeg lige at tænke før det slog mig. - Fuck, der er nu gået endnu et år, hvor jeg ikke kan donere blod fordi jeg er i gang med fertilitetsbehandling. Og "når man bliver gravid, så skal man bruge alle ressourcerne selv" sagde en medarbejder i Blodbanken, dengang jeg netop havde fået en henvisning til en gynækolog fordi min cyklus var gået i stå. Hm. Det er jo forståeligt nok - man kan jo heller ikke donere blod, når man har taget alle mulige hormoner. Skal lige tage mig sammen til at ringe og sige, at jeg desværre stadig er i behandling for barnløshed og derfor bliver nødt til stadig at være "passiv donor". Medmindre jeg er heldig og de vil lade mig give lidt blod, nu når jeg ikke har taget hormoner i laaaaang tid..!? Nå nej, er det ikke noget med, at man også er i karantæne i 6 måneder efter en graviditet? Eller er det måske bare en fødsel..? Må ringe til dem i morgen..

Håber jeg kan sove bedre i aften. Har flere og flere af de nætter, hvor jeg vågner efter have sovet 20-30 minutter og derefter ikke kan falde i søvn. I stedet kommer alverdens stressende tanker myldrende ind i mit hoved og jeg hat lyst til at forsvinde langt væk fra hverdagens udfordringer.

Ugens dejlige detaljer #3

- Komplimenter om mit bagparti (jep, min røv) fra kollegaer på trods af, at jeg ikke har trænet i aaaaaalt for lang tid. Det varmer sgu altid.
- Spontan middag ude med en skøn veninde
- En veninde der blev rigtig glad for en sms fra mig
- Skønne ord om min vielsesring fra en stamkunde
- Rigtig dejlig tid med et vennepar og deres to børn. Det går direkte i hjertet at se min mand lege med de to - og se hvordan de vil have hans opmærksomhed og at han nyder deres.