Velsignet

I år er dem bedste jul i flere år. Det er fire år siden jeg stoppede med p-pillerne. Sidste jul skulle have været hel fantastisk, for jeg skulle sidde med min gravide mave og nyde julehygge og glæde mig til det kommende år. I stedet havde jeg aborteret få måneder før og havde netop fået 2. udskrabning, da de ikke fik alt med i første omgang. Jeg var SÅ trist indeni.

I år er alt anderledes. Lykkeligere. Jeg har ikke bare min dejlige mand ved min side, men også en fantastisk søn. Mit højeste ønske i mange år er endelig gået i opfyldelse.

Jeg håber alle derude er lige så heldige i det kommende år, hvis ikke I har været det i dette.

Note to self

"At tage temperaturen" på baby hjælper på luft i maven, ganske vidst som sundhedsplejersken sagde. Effekt kan dog være MED DET SAMME!
Læs: Lort i raketfart i tyk stråle ud i rummet, meget tilfreds baby & lettere panisk mor (som dog priser sig lykkelig for at hun fik klemt puslebordet ind i det lille badeværelse og ikke i værelset, som manden først foreslog)

Tjae..

Ja, hvad fanden går jeg og laver, siden jeg er så rocker dårlig til at opdatere bloggen!? Tjae.. Jeg ved det faktisk ikke. Kan bare ikke finde ud af blogge. Skal vidst lære det om igen.

Dagene går, nogle er hårde, men de fleste er ganske fine. Jeg er ingen super mom endnu, men græder da ikke hver dag(!)

Går ture med barnevognen - næsten 100% garanti for at sønnen sover og jeg mindsker risikoen for sindssyge med frisk luft i hovedet. Ellers står den på fix-ting-i-hjemmet-med-sønnen-på-skulderen, babyleg og lort-aftørring. Plus de seneste tre uger: Mødregruppe. Fantastisk koncept! Seks fremmede damer og deres afkom mødes - en time senere har alle delt detaljer om sex- & underliv. Love it!

Derudover har jeg fået en nyvunden og endnu større respekt for enlige forældre, forældre til flerlinger og forældre til børn med kolik. Holy moly, de bør få en medalje for deres udholdenhed - ligesom alle de ufrivillige barnløse bør.

Min søn te'r sig nu ret fint. Han døjer noget med maven, det lille pus og skriger derfor on/off, men det bliver stille og roligt bedre (hep-hey, 7-9-13, don't jinx it!!). Han er allerede meget sjovere fordi han nu kan lave en masse udtryk og kan opfange meget mere. Til gengæld er han også mere kræsen og bestemt - og han kan nu lave jeg-er-sur-mund for alle pengene med mundvigene nedad og underlæben ud. Det er så sødt, at jeg ikke kan lade være med at smile, selvom det jo slet ikke passer til situationen.

Den seneste uge har jeg kunne spise morgenmad med to hænder (læs: uden baby i armene) OG fået en skyller under bruseren 5 ud af 7 dage. Mega WIN! Hårvask sker dog stadig kun en gang om ugen (tak til tørshampo).

Stille og roligt prøver jeg også at finde Lækre Stine frem. Hun gemmer sig sgu godt! Mascaren kommer på lidt oftere og feder-bukserne lidt sjælnere. Og denne weekend tænker jeg at neglene skal lakeres for første gang i maaaaaange måneder. Jeg skal til julefrokost med skønne veninder og selvom sønnen skal med, vil jeg prøve at dresse lidt op. (Nå ja, vi er endnu ikke trænede i det der spisning af sutteflaske + mor væk fra baby.)