Det er de små ting, der tæller

Det er det virkelig for tiden. Både min krop og mit sind er meget sart for tiden. I dag er en god dag. Jeg har i nat sovet bedre end jeg længe har gjort. Er er helt nyt menneske. SÅ dejligt! Ellers har jeg vågnet 3-5 gange hver nat den sidste uge. Men det er vel en slags forberelse til når lillemanden kommer til verdenen.
Så er jeg også ramt af en kæmpe forkølelse. Super underligt. Har det mega varmt hele tiden og så pludselig vågner jeg op en morgen med MEGA ondt i halsen - og det ville bare ikke gå væk. Så gik det i ørerne og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været syg på samme måde. Æv. Derudover kastede jeg også op. (What, var jeg ikke færdig med det!?) Så på en dag som i går, kunne jeg næsten ikke hænge sammen - og så blev jeg ked af det.

Nå, men i dag går det altså meget bedre fysisk, hvilket også giver et større overskud mentalt. For der er jeg altså også noget presset for tiden. Min termin nærmer sig med hastige skridt - 7 uger. Yikes! Glæder mig virkelig meget - til at se min søn og til at han er udenfor min krop. Men jeg er også virkelig nervøs. Hvordan skal det gå? Hvordan skal jeg klare mit livs maraton, når jeg vejer mere end nogensinde før og langt fra er i mit livs form?? Kan jeg takle smerterne? Kan jeg holde igen, når jeg skal det? Kan jeg presse ham ud i tide eller ender det i kejsersnit eller sugekop eller andet? Hvordan bliver mit krop efterladt? Får jeg mega mange strækmærker? Og hvad med mit underliv? Puha.
Derudover er der alt det praktiske. Jeg glæder mig virkelig meget til at gå fra på arbejdet, men hvordan skal jeg nå at blive klar med alt? Det kan jeg umuligt. Bliver der pinlige, trælse løse ender? Og hvad med det herhjemme - når det at blive klar?

Statusopdatering

Glukosebelastningen er vel overstået og endda med et fint resultat. Jeg har heldigvis ikke udviklet graviditetsdiabetes og skal ikke undersøges yderligere. Yay! Det var ikke just en dans på roser, men synes jeg klarede det rimelig godt.
Natten og morgenen inden gik OK - der var det vandet jeg savnede allermest. Kom ind lidt efter kl. 8 og skulle så drikke en lille kande med sukker- & citronvand. Først smagte det faktisk helt godt - fordi jeg var så sulten og tørstig. Efter at have tømt kanden skulle man sidde og vente i to timer - uden at hverken bevæge sig for meget eller at falde i søvn. Javel ja! Og disse timer var sværere. Blev herre træt og utilpas - det var sgu lige før at sukker/citronvandet kom op igen på et tidspunkt. Uf. Men jeg havde heldigvis medbragt en bog, som faktisk blev læst helt færdig.
Efter de to timer kom man ind og fik et lille prik i øret, svaret med det samme og så var man fri til at gå. "Husk nu at få noget at spise og drikke nu," sagde de inden jeg gik - ja, det er der sgu ikke fare for at jeg glemmer!

Fødselsforberedelsens andet modul var i mandag og det var igen en god oplevelse. Jeg har dog ikke fået øvet mig helt lige så meget, som jeg burde og skal have indhentet lidt. Næste gang er det meningen at man medbringer sin fødselshjælper - dvs. min mand. Det er jeg ret spændt på.

Derudover er mit humør noget skiftende for tiden. Fra helt positiv og motiveret til trist med en mening om at alt er uoverskueligt til en panisk følelse af, at tiden render fra os og vi slet ikke bliver klar med alle forberedelser i tide. Suk.

Nå ja, og så må jeg indrømme at jeg glæder mig til at få min krop mere for mig selv. Ej, jeg ved det lyder vildt tarveligt - og jeg nyder virkelig også at mærke lillemanden sparke i mig, en hel vild følelse. Men synes det er hårdt at være så besværet hele tiden. At sove dårligt, at kæmpe med at tage sko på, at få smerter efter bare kortere gåture osv. En underlig ambivalent følelse fordi jeg også er lidt bange for hvordan det hele skal gå, når lillemanden kommer ud. Kan vi nu passe godt på ham? Opdager vi i tide, hvis noget er galt uden at være mega sippede 24-7?

Uden mad & drikke duer jeg sgu ikke

Så er det i morgen kl. 8 det går løs - eller nærmere i aften kl. 22! Derfra skal jeg faste, da jeg skal til glukosebelastningstest kl. 8. Jeg hader at faste! Er for det første rigtig glad for at drikke meget vand - endnu mere her i graviditeten. For det andet er jeg meget glad for mad - især morgenmad. Åh, har slet ikke lyst til at skulle undvære mad og drikke i 12 timer. Bare tanken om det gør mig dårlig. Måske også især fordi, det minder mig om tiden med kvalme og opkast.
Til min første udskrabning var det også ulideligt at faste. Min krop ville stadig kaste op og vendte sig helt på vrangen, da der jo intet var at kaste op. Føj. Håber det går bedre denne gang. Skal uden tvivl have mig en late night snack liiige inden kl. 22 i aften - og madpakke med på hospitalet.

Fødsels- (aka smerte-) forberedelse

I går startede jeg til fødselsforberedelse. Jeg har valgt at gå til Anja Bays såkaldte "Smertefri Fødsel" grundkursus - efter anbefalinger fra en veninde, bekendte og et foredrag. Jeg tror jeg bliver rigtig glad for det. Jeg frygter nemlig lidt fødslen. Eller det vil sige - jeg frygter hvordan jeg vil takle smerten og hvordan jeg vil holde ud.

Nu har jeg netop siddet og øvet på noget afspænding og vejrtrækning - hvilket gør mig endnu mere glad for min beslutning om at tage kurset. For jeg synes sgu det er svært! Jeg er også lidt af en motorik-spasser. - Og så i kombination med, at jeg ikke ligefrem er i super form, så er det sgu ikke helt nemt at naile den korrekte vejrtrækning uden at snuble. Så der skal uden tvivl øves.

Men det første kursusmodul har givet mig blod på tanden. Jeg skal sgu blive sej til det, så jeg kan føle at jeg er med til fødslen, selvom det er mother hårdt og gør mega naller. Nu må vi se..

Skrevet søndag aften..

To ugers ferie lakker mod enden, hvilket gør mig lidt mut. Jeg har virkelig nydt at have fri. Heldigvis skal jeg kun arbejde én uge, før jeg igen har en uges ferie. Juhu!
Vi har ikke været udenlands denne ferie, hvilket ellers ville have været lækkert. Kunne godt have brugt en lille tan - det har det danske sommervejr ikke kunne give mig de sidste to uger. Er stadig helt bleg - ikke den bedste kombination med min også voksende krop. Æv.
Men selvom vi ikke har været sydpå eller lavet andre vilde ting, har ferien virkelig været dejlig og små detaljer har gjort mig lykkelig.

- At sidde og kigge på min mave og både se og mærke hvordan lillemanden bevæger sig indeni mig
- Da min mand fortæller, at han glæder sig til at vi skal hjem til mine forældre
- Total afslapning i mine forældres have
- Middag på altanen
- Tosomshygge med min mand