Året der næsten er gået

Her kommer den så - den før omtalte liste...

År 2014 var året hvor:
- Min mand og jeg begyndte icsi-behandling på Rigshospitalet efter alt for mange forsøg med insemination uden held hos en gynækolog
- Jeg troede jeg skulle have et nyt job, men endte med at blive i det gamle året ud
- Jeg endelig tabte mig over 5 kilo - og tog dem på igen senere på året (tak, graviditet der blev til abort)
- Min mand og jeg blev gift efter otte år som kærester (helt i gennem FANTASTISK)
- Jeg blev blev gravid for første gang i mit liv
- Jeg aborterede og gik fik efterfølgende hele to udskrabninger for at fjerne alt graviditetsvæv
- Jeg ventede mere end nogensinde før (ventede på at komme til på Rigshospitalet, ventede på min menstruation, ventede på prøvesvar, ventede på at en cyste skulle forsvinde, ventede på mit hcg-niveau gik i nul osv.)
- Jeg langt om længe begyndte at blogge aktivt om mine oplevelser og følelser om at være ufrivillig barnløs
- Mit ønske for at blive mor og give min mand et barn blev højere end nogensinde før

Jeg håber 2015 byder på en masse dejlige oplevelser og ikke mindst fornyet motivation.

Alt for snart et nyt år

Okay, jeg har de sidste par dage skrevet på et nytårs-indlæg. I ved, en slags status over året, som snart er gået, med hvad der er sket. Men jeg blev simpelthen så ked af det. Det føles som om, jeg intet har opnået i 2014. Eller som om, at alt godt - alt tæt på succes - går i stykker lige inden jeg når i mål. Og så er jeg herre-dårlig til med det samme at rejse mig op og køre hårdt på igen.

Måske er det allemest fordi jeg føler, at jeg starter 2015 samme sted, hvor jeg startede 2014. Bare ældre, tykkere og ikke inde i en regelmæssig cyklus. Crap!

Derfor har jeg allermest lyst til at gemme mig under dynen og ignorere at et nyt år er lige på trapperne. Hvilket er rimelig meget hvad jeg har gjort i dag. (Jeg er nemlig også ramt at den klassiske flere-dages-fri-fra-arbejde-så-halsen-krasser-og-næsen-snotter. Please, røde næse, hold dig væk til nytår!)

Og det er jo løgn, at 2014 har været rent lort og jeg intet har opnået. Jeg blev gift med den allerbedste mand OG jeg blev gravid. August og september var helt fantastiske måneder, hvor min mand og jeg var på den anden ende af lykke. Åh, please, lad os få mere af det i 2015!

En lille bitte god nyhed

Endelig er mit hcg-niveau ved at være helt nede - det er i dag blevet mål til 1! Ja tak. Lad os så komme videre fra den missed abortion. Nu bør der komme orden i min cyklus, så vi kan starte en ny omgang op hurtigst muligt i det nye år. Yay, en lille bitte god nyhed. Men lidt har også ret.

Skud ud

I mens jeg ikke får skrevet på min egen blog, læser jeg flittigt på alle de andre dejlige blogs, jeg har fundet. Tusind tak fordi I er derude og hjælper med at sætte ord på alle de følelser og situationer jeg oplever som barnløs i fertilitetsbehandling!

Det er fandeme rart, når andre også brokker sig, skaber sig, er kede af det, frustrerede eller bare venter endnu en gang. Ingen kan beskrive min liv for tiden så godt som Jer!

Især et skud ud til tetristanker, sommerfuglenudenvinger, erduherikkesnart og nillern, som jeg (lidt for?) ofte klikker ind på. - Og til alle dem, som jeg klikker ind på, men som derefter forsvinder for mig i cyberspace fordi jeg er en hat. TAK! I gør det svære nemmere - og får et smil frem på mine læber, når I gang på gang rammer spot on på livet som f***ing barnløs.

Mit liv disse dage

En graviditet & to udskrabninger

Til dem der nu og da klikker sig herind - jeg beklager de få posts på det seneste. Jeg er ikke lige på toppen - surprice..!

Min weekend blev ikke helt som planlagt:
- Sidste fredag var mit hcg niveau nede på 13
- I torsdags blev det målt igen og lå stadig på 13
- Pga ovenstående lavede sygeplejersken fra fertilitetsklinikken en tid til scanning på gynækologisk afdeling fredag formiddag
- "Mød fastende for en sikkerheds skyld" blev der sagt
- Scanneren er knap sat i mig, før lægen siger: "Ja, der er noget, der skal fjernes"
- Indlægges, fjerner neglelak og ringer til min mand - så ligger jeg der igen og venter på en udskrabning
- Sygeplejerskerne prøver at fortrøste mig med at jeg da "har masser af tid endnu", men tager det lidt i sig igen, da hun ser min alder for enden af sengen. Akavet.
- Indgrebet går ok, men min livmoderhals har åbenbart snørret sig sammen og lægen kan næsten ikke komme til. Jeg blev ikke klogere på at den altid har været sådan, om det er noget og nyt om det kan betyde noget for min fortsatte fertilitetsbehandling(!?)
- Lægen mener at min menstruation bør komme indenfor et par uger nu og jeg bør ikke bløde helt vildt inden da. Tak!
- Lørdag byder på julefrokost med min mands barndomsvenner og en bunke mennesker jeg ikke har mødt før
- Surprice, en af gæsterne er gravid - to uger længere henne end hvad jeg ville være, hvis ikke det var gået galt. Jeg blev grøn af misundelse og min mand havde da også lidt svært ved at svare, da den gravides kæreste selvfølgelig spørger: "Hvornår skal I så have børn?" (De spurgte jo sikkert i god tro, men burde man ikke generelt formulere sig lidt anderledes? Fx spørge "kan I godt tænke Jer at få børn?" Det er jo heller ikke givet, at alle gerne vil have børn...)

Status: Har stadig kun prøvet at være gravide én gang, men har fået to udskrabninger af samme graviditet. Er fandens træt af det hele pt, men har fået lidt af min fandenivoldskhed tilbage, hvilket jeg tænker er et godt tegn.

Vinterhi

Mens min facebook feed oversvømmer i updates om 2. barn er på vej og film om hvad den lille nu har lært, prøver jeg at finde min styrke frem igen. Den er gået helt i vinterhi. Har egentlig bare lyst til at melde mig syg og være hjemme. Men sådan er jeg slet ikke, så selvom motivationen er meget svær at finde tropper jeg op på job hver dag. - Og igen i aften efter knap tre timers fri, hvorefter jeg skal til møde.

Men jeg har ikke været oppe og træne i alt for lang tid og den kan mærkes på både krop og sind. Jeg føler mig mere skrøbelig end nogensinde før og frygter at begynde at græde nytårsaften, hvor vi skal være sammen med et vennepar + et par bekendte, som netop har fået deres første barn. Yikes.

Én overskygger dog alle udfordringerne og får dem til at forsvinde for en stund - min mand. Han er simpelthen den mest fantastiske! Vi har det SÅ dejligt sammen og er blevet meget bedre til at takle udfordringerne med fertilitetsbehandlingen sammen. Selv når jeg er allerlængst nede, kan han få et smil frem på mine læber. Da jeg var indlagt og fastende ventede på at få udskrabningen, læste han højt for mig. Han er uden tvivl den aller bedste og eneste ene for mig!

Op ad bakke

Mit internet er nede i dag, så jeg forsøger mig med et indlæg fra min trætte mobil..

Denne uge har været hård. Jeg har været rigtig træt og ked af det. Underligt nok mere ked af det her to måneder efter min abort end dagen efter. Udover at min krop ikke rigtig kan komme sig efter aborten (sygeplejersken sagde i dag at de tydeligvis ikke havde fjernet alt under operationen det er derfor der stadig er alt for meget der skal ud), så tager det pludselig rigtig hårdt på mig med al den spildtid. Måske er det fordi jeg faktisk blev gravid og nu ikke kan lade være med at tænke på, hvordan det ville være hvis graviditeten var gået godt. Men jeg bliver jo heller ikke yngre. Jeg er fucking 31 år nu!

Da vi skulle insemineres første gang troede jeg, at jeg ville blive gravid i første hug. Jeg havde også rimelig høje forventninger da vi så skulle i reagensglas behandling i år. Og man fik tre forsøg, så måtte jeg da snart blive gravid. Men så nemt skal det ikke være. Alt muligt kan komme i vejen og give endnu mere ventetid. Nu er året snart ovre og i dag har jeg fået endeligt besked - vi når ikke et forsøg mere inden nytår. Mit krop skal komme sige helt og mit hCG være helt nede (det er i dag målt til 13, yay).
Selvom jeg egentlig godt vidste at chancen for at nå et forsøg inden nytår var meget lille, håbede jeg alligevel til det sidste. Et forsøg på et år... Uoverskueligt.

Frygten for at der kommer til at gå lang tid før min mand og jeg får vores eget barn i vores arme er blevet alt for stor på det seneste. Men jeg ser bare månederne flyve forbi mens jeg stadig prøver at komme tilbage i cyklus efter en abort. Hvis jeg skal i gennem flere aborter... Kan slet ikke overskue al den tid der forsvinder.. Samtidig er min ønske om at blive mor større end nogensinde.

Puha, nu kan jeg for alvor mærke det hårde ved at være i fertilitetsbehandling. Håber jeg snart finder fornyet styrke. Kære Julemand, sender du ikke en stor portion girl power til mig i år?

Status: 8 uger efter abort

I dag var jeg jo på Riget for at blive scannet og forhåbentlig starte en ny behandling. Men mine bange anelser var sande, og det var heller ikke min menstruation i lørdags. Min krop er ved at kalibrillere. Jeg har åbenbart stadig flere(!) blødninger liggende inde i mig, som skal ud. (Undskyld mig, var det ikke dem, som skulle fjernes ved den udskrabning jeg fik efter 19 timers faste!?) Mit hcg er nu nede på 19 og hvis jeg pjask-bløder (citat: Lægen på Riget) inden på fredag, kan de scanne mig og se om jeg er klar til en ny opstart der. Ellers tager de bare en ny blodprøve.

Jeg har nu været i efterdønningerne af udskrabningen, som jeg var gravid. (Jeg gentager mig selv, men FUCK, hvor jeg håber, at jeg ikke skal i gennem det igen, nogensinde!)

Men status er: Der skal vold meget blod ud af mig endnu før min krop er klar til at starte cyklus op igen og jeg kan begynde en ny behandling. Altså, går jeg nu og både håber, men også frygter, at det pludselig vælter ud af mig. (Det er jo sket to gange før i denne proces. Heldigvis ikke i Netto eller midt i en arbejdsdag - håber virkelig også jeg kan undgå det denne gang.)

Så ingen lyse jeans denne uge. Men er der mon noget man kan gøre for at fremtvinge at ophobet blod bevæger sig ud af ens underliv..?

Copy-paste fra en anden blog

Faldt lige over dette gamle indlæg fra denne blog da jeg søgte efter et billede. Må indrømme, at jeg er ret enig..

This was actually one of my more popular posts when it was first published, but I still thought I would share it again.  Any additions to the post are in pink, as usual :)

• Accidental Pregnancies - So I have been trying for years to get pregnant, you go slut around and accidentally get pregnant? 
• Immediate Pregnancies - You quit taking your birth control last month and now you are pregnant? 
• People Who Give You Retarded Advice -

           - Just stop trying and you will get pregnant
           - My friend adopted a baby and got pregnant right away, you should do that
           - Get drunk, people always get pregnant when they are drunk (Yes, they do. Because they are 
             intoxicated and forget to take precautions.)

• Whiny Girls That Pretend They Are Infertile - Trying for 5 months is not suffering from infertility. It takes a year on average to get pregnant.  I get that it might FEEL like infertility but it just isn't.  After YEARS of trying, I can't even remember what trying for 5 months is like.
• Stupid Pregnancy Announcements on Facebook These can be cute, but they still really annoy me, and unless you are a best friend of mine, I will totally hide all your updates after you do this.
• Pregnant Girls That Don't Research Pregnancy - If you are having a baby, and I can't, at least have the decency to care about your pregnancy and birth OK?
• People That Have Kids And Are Awful Parents - I am not one of those people that thinks you should have to have a license to breed. But seriously, if you are giving your kid a baby bottle with soda in it and letting your 2 year old climb up the shelves at Wal-Mart, I can't help but think "Seriously, you can reproduce and I can't?!?!"
• Pregnancy Tests - Because they are ALWAYS negative, but sometimes you just can't help yourself.