mandag den 24. april 2017

Note to self #2



Der skal ikke mere end et SPLITSEKUND til før Spiloppen kan nå at få fat i pakken med hindbær i indkøbsposen, åbne den, hælde bærrene ud over hele parkeringspladsen OG træde i et par af dem. Et splitsekund. Du kan ikke lige nå at åbne bagagerummet. ... ...!

mandag den 17. april 2017

Et Kinderæg af en uge



I dag er det 2. påskedag og den forgangne uge blev lidt ekstra betydningsfuld.

1. Spiloppen fyldte halvandet år i torsdags. halvandet år!? Det er godt nok mærkeligt. Jeg synes han har været hos os i lang tid og alligevel synes jeg også, at tiden går usandsynligt hurtigt. Men tænk, han har alligevel kun været hos os HALVDELEN af den tid, som vi var barnløse! Puha. No wonder, det virkede uoverskueligt og unfair. Nu føler jeg mig alligevel lidt sej over at have kæmpet så længe.
Spiloppen beriger mit liv hver eneste dag, og selvom jeg også er max udfordret flere gang om ugen, så kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden ham. Han kan få mig til at skrald-grine - sådan helt nede fra maven, så man ikke kan stoppe igen. Det er helt vidunderligt.

2. I mandags mens jeg var hos en veninde og Spilioppen var alene hjemme med far skete det - han sagde MOR! Yay! Det er SÅ sødt. I løbet af ugen har han sagt det mere og mere, og jeg kan jo slet ikke stå for det. Så kom det alligevel før far. Det havde jeg faktisk ikke troet. Men dog efter hej, hov, av, ned og mere.

3. Natten til i dag sov Spiloppen på sit eget værelse. What!? Nærmest i den anden ende af huset. Eller, det føltes i hvert fald sådan. Det var noget grænseoverskridende for mig, men manden har i længere tid efterspurgt det, så nu prøver vi. Det bliver nok også godt. Meeeeen ham Spiloppen sover jo ikke ligefrem i gennem, så det der med at skulle rejse sig og gå ud af sengen og hen til hans værelse, synes jeg er lidt uoverskueligt. Nætterne er jo hårdt nok i forvejen. Men manden mener vi alle kommer til at sove bredre efter lidt tid. Jeg håber han har ret. Og at der aldrig kommer indbrudstyve eller brand i vores hjem mens vi sover (eller på andre tidspunkter!) Jeg synes det er lidt underligt at sove så "langt" væk fra mit barn, men jeg lærer det jo nok.

tirsdag den 31. januar 2017

En nyhed, der giver sommerfugle i maven

Der sket noget ret vildt i min verden den seneste uge. Jeg har fået et nyt job og har sagt op på mit nuværende arbejde. Så for første gang i over 7 år, skal jeg starte i en ny virksomhed. Det er både rigtig spændende og noget skræmmende. I 100 år har jeg jo talt om at finde noget andet, men har alligevel været glad for mit job på mange punkter og derfor ikke ville skifte for enhver pris. Men nu sker det og den 1. marts starter jeg nyt. Jeg har pænt mange sommerfugle i maven. Hvordan bliver det at lære en masse nyt? Og hvordan passer jeg ind med de andre? Og hvad vil personalet sige til mig?

Jobbet giver en noget kortere transporttid og meget lidt weekendarbejde, hvilket gerne skulle give mere tid til familien. Samtidig bliver det jo også super hårdt, at starte et nyt sted. Der skal både læres nyt og imponeres, så jeg er meget spændt på hvordan jeg takler det.

fredag den 27. januar 2017

Tid til bare mig, say what!?



Spiloppen aka Lillemanden har denne uge faldet i søvn i virkelig god tid og jeg har faktisk haft en del aften. Samtidig er jeg ikke frygteligt bagud med alt muligt på arbejdet, så jeg har været i en situation, hvor jeg ikke rigtig har kunne finde ud af, hvad jeg skulle begive mig til. Så skørt. Hvad var det lige jeg plejede at bruge min tid på før Spiloppen kom til?

Det er rigtig dejligt med noget Stine-tid. Det har der ikke været meget af i lang tid. Samtidig kæmper jeg også stadig lidt med at finde mig selv igen efter jeg er blevet mor. Jeg burde helt klart bruge noget af tiden på at træne. Det har jeg ikke gjort rigtig efter jeg begyndte at arbejde igen. Har hverken haft overskud eller lyst til det. Håber jeg kan finde begge dele frem i takt med at dagene bliver længere. Men det ville også være lækkert, hvis jeg begyndte at bruge min kreativitet mere igen. Om ikke andet, skal jeg vel ha' fixet et fastalavnskostume sammen til Spiloppen. Og det er jo allerede inden længe. Hmmm..

mandag den 23. januar 2017

Farvel og tobak, Hr Cyste



I tirsdag fik jeg fjernet den gamle satan af en cyste ved en kikkertoperation. Så NU burde den være væk, for good. Som jeg tidligere har skrevet, skulle jeg jo til kontrol med den i december og inden da havde jeg været noget generet af den. Så jeg vidste godt, at den var vokset igen. Utroligt, så genstridig den var. Men nu er det slut. Krabaten havde vokset sig op på godt 8 cm igen, men nu er den ude og jeg har i stedet fire (4!!!) huller i maven. Håber virkelig de heler pænt.. Jeg er stadig øm, gul og blå og helt vildt træt. Men i morgen skal jeg tilbage på job og så kører hverdagen igen derudaf. Ville ønske jeg havde fået noget mere ud af dagene hjemme fra arbejde, men de er bare fløjet afsted mens jeg har gået rundt som en zombi. Oh well, en klassiker i mit liv..

tirsdag den 5. juli 2016

Tirsdagstanker

Om én uge (1!) skal jeg tilbage på job. Sindssygt. Hvor blev tiden af!? Tænk, at jeg ikke har været på arbejde i snart 10 måneder og tænk, at jeg har været mor i snart 9 måneder. Det er for vildt.

Jeg er blevet mere hårdfør og erfaren på visse områder af moder-rollen, men føler mig også meget ny på andre områder. Og mere sårbar. Pisse irriterende. Og så er der søvnmanglen. Hvordan skal det gå med den, når jeg starter på job igen? Lillemanden sover nemlig ikke i gennem. Han har ellers lige haft en god periode, hvor jeg ammede ham mens han sov ved 23-tiden og han så først vågnede igen omkring kl 4. Og derefter igen kl 7. SÅ lækkert. Meeeen de sidste to nætter har der været flere opvågninger igen. Med mere gråd. Tror han drømmer. Nu prøver vi at bytte plads i sengen, så min mand ligger tættest på lillemanden. Så må vi se hvordan det går. Åh, jeg ville elske at sove lidt flere timer i træk.

Er lidt bange for at tude på wc'et på jobbet. Fordi jeg savner lillemanden. Og fordi jeg ikke kan overskue kaosset på jobbet. Er også lidt bekymret for hvordan det bliver med mine mælkefyldte bryster... Og sidst, men ikke mindst, er jeg lidt bekymret for min trøste-spisning. Kommer jeg til at spise alt muligt lort fordi jeg intet overskud har? Eller kan jeg faktisk tage mig sammen og spise godt, så jeg også kan tabe mig lidt?

tirsdag den 28. juni 2016

En gammel "ven"er tilbage



Cysten er vendt tilbage fra de døde. Seriøst. Det troede jeg alligevel ikke efter den til de sidste par kontroller nærmest ikke har været til at finde. "Den er helt klappet sammen." Not any more. Suk. Den genstridige satan. Den er kun 3 cm stor nu, så de vil ikke gøre noget ved den i den størrelse. Men har fået ny kontroltid i december og så må vi se til den tid. På en måde håber jeg, at den vokser og dermed bliver fjernet. På den anden side har jeg ikke meget lyst til at skulle opereres. Der er jo bare det, at det var, da den blev støvsuget for indhold, at jeg blev gravid. Så er lidt bange for at den vil forhindre en eventuel fremtidig graviditet, hvis den bliver ved med at være der..