fredag den 12. januar 2018

Tankerne om 2'eren #3



Det er fredag aften. Jeg har lagt neglelak - jeg skal til forsinket julefrokost med en bunke veninder i morgen aften. Jeg glæder mig rigtig meget. Til at snakke og hygge. Men jeg er også lidt nervøs. For mine egne følelser. Én veninde er nemlig gravid igen. Hun har et barn, som er knap et halvt år yngre end min søn. Jeg er jo super glad på hendes vegne, men jeg har taget mig selv i også at være lidt jaloux. Åh. Det er virkelig træls. Måske også fordi, det kom bag på mig. Både hendes graviditet og mine følelser. Jeg tænker at jalousien skyldes, at jeg også vil være gravid med barn nummer to. Ikke nødvendigvis nu, men jeg vil bare have en garanti for, at jeg bliver det. At det kan lade sig gøre.

Åh, jeg kan næsten ikke rumme at tænke de der tanker. At komme tilbage i ingenmandsland, hvor vi hele tiden venter og alt er uvist. Derfor skubber jeg også tankerne væk, men de seneste par uger er det blevet sværere og sværere at holde tankerne på afstand. Både min mand og mine forældre har spurgt om jeg er okay eller om der er noget galt i løbet af den sidste uge. Træls. Jeg gider ikke sygne hen i en underlig boble på grund af, at det åbenbart ikke er helt let at blive gravid. Det burde jeg jo også have lært fra sidst. Det er bare meget lettere sagt end gjort - og jeg har altid været en tænker.

Min mand sagde i starten af året, at vi skal bruge "The Law of Attraction" i år, som helt kort går ud på at fokusere på det, man gerne vil opnå og så vil det ske. Selvom det nok er lidt søgt, så vil det nok ikke være helt dårligt for mig. I hvert fald, at have den mere positive hat på og tro på, at tingene vil lykkes. Igen er det lettere sagt end gjort.

torsdag den 28. december 2017

Behøver det at blive 2018 lige forløbig..



2017 har været et godt år for mig. Jeg synes der er sket meget siden december 2016. Jeg sprang endelig ud i det og takkede ja til et nyt job. Jeg fortryder det ikke ét sekund! Det har gjort mig gladere, mere erfaren og det har i den grad gjort vores hverdag herhjemme lettere. Vi har en rigtig god hverdag og det betyder SÅ meget.

Jeg kæmper stadig med vægten. Den er gået lidt ned, op igen, lidt ned og lidt op igen. Jeg er ikke god til at prioritere træning heller. Så det halter lidt der. Mest fordi jeg føler mig begrænset i, hvad jeg har lyst til at tage på, og det holder jo ikke. Men det er ikke noget, jeg slå mig selv i hovedet med til hverdag.

Spiloppen er HELT fantastisk. Han beriger vores liv SÅ meget. Han har virkelig lært mig at sætte pris på små bitte ting, og det at blive mor, har gjort mig meget bedre til ikke at dømme folk.

2018 har også potientiale til at blive et rigtig godt år. Men der er desværre også lidt stor risiko for at det bliver et hårdt år. Som i rigtig hårdt. Og det kan jeg slet ikke overskue.

Det er fordi, der er for mange hvis'er. Det er jeg på ingen måde sej til. Især fordi der er risiko for de hvis'er kommer rigtig meget i karambolage med hinanden... Det er to store ting her i livet, som skal passe sammen, men som ikke kan planlægges. I hvert fald ikke for mig.. Det er jobbet og ønsket om barn nummer 2.

Mit job, som jeg er blevet SÅ glad for, er jo desværre et barselsvikariat. Der er en mulighed for at jeg måske får lov at blive - også selv om hende jeg vikarierer for kommer tilbage - men det vides slet ikke endnu. Jeg tør ikke rigtig håbe på det, men på samme tid kan jeg heller ikke overskue, at det ikke sker. Så skal jeg finde noget andet, være ny igen, sætte mig ind i nye programmer, nye kollegaer, ny chef, nye arbejdsgange og alt det andet. Det har jeg slet ikke lyst til. Dels fordi, jeg synes, det er rigtig hårdt, men også fordi, at jeg rigtig gerne vil blive gravid næste år - og det matcher virkelig dårligt med et nyt job eller jobsøgning eller fertilitetsbehandling. Crap. Drømmen for mig er at blive fastansat i foråret og så blive gravid inden året er gået. Åh, det ville være helt fantastisk! Men har jeg lov at være SÅ heldig..?

For min skyld kan det godt være 2017 lidt længere. Jeg kunne også godt bruge nogle flere dage i december. Bare lige en uge med til at nå en smule af alt det, jeg så gerne vil. Og lidt ekstra tid til at forberede mig på, at et nyt år kommer styrtende.

tirsdag den 26. december 2017

De sorte tanker, der sniger sig ind

Er utilpas og har lidt kvalme. Men jeg er ikke gravid. Måske har jeg spist noget dårligt. Uf! Håber ikke det tager til eller at Spiloppen også får det..

Jeg tager mig selv i at finde ægløsningsberegnere på nettet uden at rette mig efter dem, læse tråde om fertilitetsbehandling og bruge mere og mere tid på at tænke på at være gravid. Som jeg har skrevet før, så er jeg bange for at kaste mig rigtig ud i kampen om at blive gravid igen, fordi jeg er bange for at skulle en lang kamp i gennem igen. En hård og uoverskulig kamp. Jeg kan ikke helt se realiteterne i øjnene. Men det kommer tættere og tættere på.
Jeg kan mærke det, når andre annoncerer deres graviditet. Jeg bliver en smule jaloux. Selvom jeg ikke rigtig orker at være gravid lige nu. Al den træthed, dårligdom og opkast. Men jeg bliver jaloux fordi, at hvis jeg var gravid - så ville det betyde, at jeg kunne blive gravid igen, at jeg (vi) ikke skulle en kæmpe lang kamp i gennem igen og at jeg ikke ville være super gammel før jeg blev mor til barn nummer 2.

Det at være mor udfordrer mig stadig maximalt flere gange om ugen, men det er også det allerbedste jeg ved. Jeg elsker min søn mere og mere for hver dag, der går. Jeg nyder, at vi "kun" har ham nu, men jeg ønsker også, at han skal have en lillebror eller lillesøster.

Flere har sagt til mig, bare vent, Stine, anden gang går det hurtigt. De mennesker ved bare ikke, at manden og jeg næsten ikke har beskyttet os siden jeg fødte Spiloppen. Godt har vi ikke timet vores sex og i nogle perioder har vi bestemt ikke haft sex ofte nok. Men stadig. Jeg bør selvfølgelig også tabe mig igen og spise mere KISS-kost-agtigt. Min mand er sikker på, at det vil gøre udslaget, når det er.. Hm.. Jeg har heller ikke travlt endnu - hvis bare jeg kunne være garanteret en positiv graviditetstest engang til sommer. Se dét ville være fucking fedt!

søndag den 12. november 2017

En typisk søndag og så alligevel slet ikke

Meget af dagen i dag, har været en typisk søndag. Vi har ordnet lidt forskelligt praktisk herhjemme, købt ind og været trætte efter en lang uge. Nu prøver Spiloppen at falde i søvn og jeg sidder i sofaen - manden ved computeren. Men denne søndag er lidt anderledes end de fleste. For manden og jeg skal ikke på arbejde.

I morgen skal Spiloppen nemlig have lagt dræn. Kl. 9.15. Nu hvor det er så tæt på, er jeg både nervøs og spændt. Nervøs for hvordan det bliver timerne op til, hvor Spiloppen skal faste, og for hvordan det bliver, når han skal i narkose. Om han bliver bange, om manden og jeg bliver bange eller kede af det.
Dernæst er jeg spændt på hvordan det bliver bagefter. Om vi kan mærke en forskel på Spiloppen og om han kan mærke en forskel. Indeni sig selv og rundt om ham.

Jeg har fortalt ham, at vi skal til ørelægen i morgen, hvad der skal ske og at han først må spise morgenmad efter vi har været ved ørelægen, men jeg tror ikke at han har forstået det helt. Så det gør ondt i mit hjerte, når jeg tænker på, at han i morgen bliver mega sulten og han ikke må få noget mad og ikke rigtig kan forstå hvorfor. Uf. Jeg glæder mig til det er overstået og håber virkelig at vi kan mærke en positiv forskel i tiden bagefter.

lørdag den 21. oktober 2017

Tankerne om 2'eren #2

Min mand kommer oftere og oftere med hentydninger til barn nummer 2. A la "det er derfor spiloppen vil have godt af at få en lillebror eller lillesøster" eller ligende. Yes, yes, I know. Og jeg må indrømme, at det også fylder mere og mere hos mig. Jeg vil da også gerne gøre spiloppen til storebror, have en lille baby igen, gå på barsel og have stramt tøj på fordi en gravid mave gerne må fremhæves modsat en blød sukker-mave. Men jeg har knap så meget lyst til at have kvalme 24-7, til at være mega træt, få uren hud, have problemer med iskiasnerven og derefter kun sove en time ad gangen i alt for lang tid. Uuuuuuh!

Der er jo også et job, jeg rigtig gerne vil passe. Hvor jeg skal vise mit værd og gerne komme på fast kontrakt. Men man kan jo ikke planlægge børn. Eller jeg kan i hvert fald ikke. Der sker ikke bare lige. Selvom flere siger det. Vi prøvede også i lang tid med den første og så blev vi gravide med nummer to nærmest uden vi vidste det. Jae, nej - det sker ikke for os. For så var det sket. Det er ikke mange gange vi har beskyttet os i år - og nu er det snart november.

Det jeg heller ikke helt kan overskue er, at gå all in og så viser det sig at være rigtig svært igen. At starte i behandling og være så mega fokuseret på det, og blive så skuffet hver måned. Det er alt for hårdt.

Alligevel er vi jo startet lidt. Udover det med at vi ikke beskytter os, er jeg også begyndt at være lidt obs på hvornår jeg har ægløsning... Derudover har jeg faktisk tabt mig 2,5 kilo over de sidste fem ugers tid. Langt om længe. Efter jeg ellers kun har taget på siden jeg skiftede job i marts måned i år. Pyha. Jeg har stadig ikke taget mig sammen til rigtig at gå på kur - det burde jeg ellers - men jeg er blevet meget bedre til ikke at lukke så meget sukker indenbords.

søndag den 24. september 2017

Tankerne om 2'eren

Barn nummer 2. Hvornår skal det være? Hvornår passer det? Hvor lang tid mon det kommer til at tage, at blive gravid? Og hvordan med job?

Min mand er ret klar på barn nummer 2. Jeg er ikke rigtig, men alligevel kan jeg godt mærke, at jeg får mere og mere lyst til at få barn nummer 2. Jeg bliver jo heller ikke yngre og vi aner jo ikke hvor lang tid det tager os. Fuck. For jeg synes også, der er mange men'er... eller hvis'er... For hvordan kan min krop klare en graviditet, når den ikke er tilbage på toppen efter sidst? Og hvordan med mit job? Det er egentlig det, som generer mig mest. Jeg er nemlig ansat i et barselsvikariat og jeg er vild med jobbet. Jeg håber SÅ meget, at jeg får mulighed for at blive. På en eller anden magisk måde. Men så er det jo bare rigtig upraktisk, at blive gravid midt i det hele. Men hvis det tager et år, to eller tre at blive gravid, så er det jo lige meget. Så er det bare spild, ikke at gå i gang med det samme. Hvis jeg nu ikke kan fortsætte efter vikariatet slutter, så skal jeg alligevel til at finde et nyt job - og starter problematikken forfra. SÅ kan jeg jo lige så godt være gravid... Damnit..

Faktisk har vi ikke beskyttet os de sidste måneder. Vi har bare heller ikke tænkt over timing. Jeg tror uden tvivl, at jeg skal tabe mig noget, før min krop vil blive gravid. Det skal jeg også generelt, for jeg har taget helt åndssvagt på det seneste halve på. Vejer lige så meget, som da jeg var højgravid...! Oh, yes - it's true.. 

Bum, bum.. summa summarum. Jeg burde jo bare springe ud i det - just fucking do it - men det er jeg bare ikke god til. Uf, jeg tøver SÅ meget... Spænder altid ben for mig selv og chancerne flyver forbi mig. Det er lidt om, at jeg er så bange for at fejle, at jeg ikke gør noget. Hvilket jo er åndssvagt - for så fejler jeg jo med sikkerhed ved ikke at forfølge og opnå nogle drømme..

mandag den 24. april 2017

Note to self #2



Der skal ikke mere end et SPLITSEKUND til før Spiloppen kan nå at få fat i pakken med hindbær i indkøbsposen, åbne den, hælde bærrene ud over hele parkeringspladsen OG træde i et par af dem. Et splitsekund. Du kan ikke lige nå at åbne bagagerummet. ... ...!